lørdag den 28. januar 2023
torsdag den 5. januar 2017
Kutturarv og eliten (læserbrev i Jyllands Posten den 2. januar 2016)
I folkets tjeneste
AA
Denne funktionalitet kræver abonnement
Villy Fink Isaksen, Haværparken 37, Tilst
Mens vi diskuterer, hvem det egentlig er, der udgør eliten – så har den elite, der regerer vort land, eksklusiv adgang til en del af vores kulturarv, nemlig de malerier, der hænger på Christiansborg og i ministerierne. En stor del af dem er så gamle, at der ikke længere knytter sig nogen rettigheder til dem, dvs. at kunstneren har været død i mere end 70 år.
Det betyder, at disse malerier, bl.a. en større samling af L.A. Rings værker, der i øjeblikket er udstillingsaktuel på Ordrupgaard, sagtens kunne gøres offentligt tilgængelige i digitaliseret form. Folketinget kunne vise, at de reelt ønsker kulturen tilgængeliggjort for andre end eliten ved at invitere til fotografering og registrering af alle disse værker og derefter gøre dem tilgængelige på hjemmesiden, så det ikke behøver handle om politik alt sammen.
Man kunne endda forestille sig, at Folketinget ville betale en fotograf for at gøre det – i folkets tjeneste.
Senere tilføjelse:
Alle malerier staten ejer, som ikke længere er beskyttet ophavsretsligt bør digitaliseres.
Læserbrevet i Jyllands Posten
Det betyder, at disse malerier, bl.a. en større samling af L.A. Rings værker, der i øjeblikket er udstillingsaktuel på Ordrupgaard, sagtens kunne gøres offentligt tilgængelige i digitaliseret form. Folketinget kunne vise, at de reelt ønsker kulturen tilgængeliggjort for andre end eliten ved at invitere til fotografering og registrering af alle disse værker og derefter gøre dem tilgængelige på hjemmesiden, så det ikke behøver handle om politik alt sammen.
Man kunne endda forestille sig, at Folketinget ville betale en fotograf for at gøre det – i folkets tjeneste.
Senere tilføjelse:
Alle malerier staten ejer, som ikke længere er beskyttet ophavsretsligt bør digitaliseres.
Læserbrevet i Jyllands Posten
fredag den 4. november 2016
P.S. Krøyer, "Fra Københavns Børs", 1895, Børsem
P.S. Krøyer, "Fra Københavns Børs", 1895, Børsem
Maleriet var et af P.S. Krøyers malerier jeg ikke kunne finde på nettet. Derfor fik jeg via dansk wikipedias Ole Palnatoke Andersen arrangeret en fotosession i Børsen med velvillig hjælp fra ansatte i Børsen. Min primære opgave var at affotografere dette maleri, Krøyers største maleri. Opgaven var ikke let, lige til højre for maleriet var der vinduer som gav genskin i maleriet. Derfor måtte jeg har hjælp af andre wikipedianer, Finn Årup Nielsen ogKnud Winckelmann, der blændede det nærmeste vindue af ved at stille sig op i vindueskarmen og holde et sort tæppe op for sprækkerne mellem rammen og rullegardinet der var trækket ned. Mørklægningen gjaldt alle vindue til højre for maleriet, det betød at kameraet skulle have en lukke tid på 30 sekunder.
Man kan læse om maleriet på wikipedia.
torsdag den 29. september 2016
... mærker efter en skrårem ...
brun
strækmarch i tyk sovs
undertrykkelse af brosten og asfalt
pigeøjne i Cadillac
sukkersød kage
sæbevask af lem
tirsdag den 19. april 2016
Netværk
Dette er et notat fra strejken ved Århus Sporvej i 2006. Jeg synes det er meget sigende for min interesse for netværk.
lørdag den 12. marts 2016
En vandret streg rundt om Jorden.
Jeg har set en del af en vandret streg der gik rundt om Jorden, stregen var tegnet af Yoko Ono!
lørdag den 13. februar 2016
Cammille Pissarro
Camille Pissarro har malet mere 1528 oliemalerier, de 1528 malerier er listet op i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings" Volume I, II og III. Jeg har i to måneder arbejdet med at registrere deres data af dem der findes på Commons ved at ajourføre dem både på Commons og Wikidata, i den forbindelse har jeg fundet to malerier der ikke er registreret i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings", nemlig Portræt af maleren Fritz Melbye og Selvportræt Camille Pissarro begge fra
fra 1857 til 1858, de findes begge på Statens Museum for Kunst, men ikke i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings".
Det sidste værk i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings" har nummer 1528 og er også et selvportræt, det er mørkt og dystert, det er måske hans sidste maleri, på den måde symbolsk. Det har titlen Selvportræt med hat.
Listen over værkerne på Commons og wikidata kan ses her.
Det sidste værk i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings" har nummer 1528 og er også et selvportræt, det er mørkt og dystert, det er måske hans sidste maleri, på den måde symbolsk. Det har titlen Selvportræt med hat.
Listen over værkerne på Commons og wikidata kan ses her.
Portræt af maleren Fritz Melbye |
Selvportræt Camille Pissarro |
Selvportræt med hat |
søndag den 20. december 2015
Vintersolhvervshilsen 2015
onsdag den 9. december 2015
Virituel udstilling med temat "Sædemanden"
1700-tallet, Sebastiaen Vrancx, Dorflandschaft mit Bauern |
1850, Jean-Francois Millet, The Sower
|
1875, Camille Pissarro, Sædemnaden og plovmanden |
1888, Vincent van Gogh, Sower at Sunset |
1888 november, Van Gogh, Sämann bei untergehender Sonne |
1888 oktober, Van Gogh, Der Sämann |
1888 september, Van Gogh, Der Sämann |
1889 Oktober, Van Gogh, Der Sämann (efter Millet)1 |
1903, Egger-Lienz, Der Sämann |
1907, Ivan Grohar, Sejalec |
1908, Egger-Lienz, Sämann |
1910, L.A. Ring, Sædemanden |
1912, Rihard_Jakopič, Sædemanden |
1914, H.A. Brendekilde, En sædemand på marken ved Brendekilde Kirke |
1941-1945, The Sowers. Thomas Benton |
fredag den 28. august 2015
Indtryk fra 14 dage på Island
Island er et fantastisk land at besøge, hvis man kan lide
natur og storslåede vidder, vulkaner og varme kilder.
Færist - dog ikke på vej 1 |
Et af de første indtryk var at der var færiste selv på
hovedvej 1 (ringruten rundt langs kysten om Island), det viser sig at vejen går
gennem marker (store arealer hvor får græsser)! Det var overraskende.
Nærbillede af kvan |
Kvan i vejsiden |
Dernæst syntes at kunne se bjørneklo langs vej med vand i
nærheden, det var ikke bjørnekloer, men kvan, hvilket jeg fik bekræftet at et
personale på Snæfellsstofa
Visitor Centre at Skriðuklaustur, der også fortalte at islændinge
brugte plante bl.a. til te og marmelade.
I en næsten gold askelandskab var der pludselig grønt og blåt af lupiner.
I en næsten gold askelandskab var der pludselig grønt og blåt af lupiner.
Lunder på klippevæg |
Den største oplevelse var jagt på fugle især lunderne, vi
fandt på egen hånd klippevægge med mange lunder (søpapegøjer), dem kan man
bruge lang tid på at iagttage.
Kabeltromler efterladt langt ude i naturen |
Et af de mange efterladte huse |
En anden overraskelse var at se de mange forladte huse, samt
store ting efterladt i natur bl.a. entreprenørmaskiner og mange steder kabeltromler. Dette
"affald" ligger øjensynlig efterladt fordi transporten væk er for
dyr, og derfor er det billigere at lade det ligge.
Antenne Stykkisholmur |
Antenner i ødemarken der skaber forbindelse til omverden |
Men Danmark kan lære meget at den måde de på Island har en
god infrastruktur, især deres mobiltelefon dækning slår Danmark med flere
længde. Selv ude i ødemarken kunne vi få forbindelse med omverdenen, men der
var da få steder uden forbindelse.
Min største bekymring er hvordan turismen vil udvikle sig på
Island, det ser ud til turisterne er ved at overmande islændingene i antal, som
når vi mødte nogen på vejene i den østlige del af landet var det turister. Skal
Island bevarer sin charme skal de nok prøve at regulere turiststrømmen til øen.
Abonner på:
Opslag (Atom)