Efter flere års pause udgiver jeg endelig et foto på bloggen, fotoet hedder "Blågran".

Kutturarv og eliten (læserbrev i Jyllands Posten den 2. januar 2016)

I folkets tjeneste

AA

Denne funktionalitet kræver abonnement

Villy Fink Isaksen, Haværparken 37, Tilst

Mens vi diskuterer, hvem det egentlig er, der udgør eliten – så har den elite, der regerer vort land, eksklusiv adgang til en del af vores kulturarv, nemlig de malerier, der hænger på Christiansborg og i ministerierne. En stor del af dem er så gamle, at der ikke længere knytter sig nogen rettigheder til dem, dvs. at kunstneren har været død i mere end 70 år.
Det betyder, at disse malerier, bl.a. en større samling af L.A. Rings værker, der i øjeblikket er udstillingsaktuel på Ordrupgaard, sagtens kunne gøres offentligt tilgængelige i digitaliseret form. Folketinget kunne vise, at de reelt ønsker kulturen tilgængeliggjort for andre end eliten ved at invitere til fotografering og registrering af alle disse værker og derefter gøre dem tilgængelige på hjemmesiden, så det ikke behøver handle om politik alt sammen.
Man kunne endda forestille sig, at Folketinget ville betale en fotograf for at gøre det – i folkets tjeneste.


Senere tilføjelse:
Alle malerier staten ejer, som ikke længere er beskyttet ophavsretsligt bør digitaliseres.

Læserbrevet i Jyllands Posten

P.S. Krøyer, "Fra Københavns Børs", 1895, Børsem

P.S. Krøyer, "Fra Københavns Børs", 1895, Børsem

Maleriet var et af P.S. Krøyers malerier jeg ikke kunne finde på nettet. Derfor fik jeg via dansk wikipedias Ole Palnatoke Andersen arrangeret en fotosession i Børsen med velvillig hjælp fra ansatte i Børsen. Min primære opgave var at affotografere dette maleri, Krøyers næststørste maleri. Opgaven var ikke let, lige til højre for maleriet var der vinduer som gav genskin i maleriet. Derfor måtte jeg har hjælp af andre wikipedianer, Finn Årup Nielsen ogKnud Winckelmann, der blændede det nærmeste vindue af ved at stille sig op i vindueskarmen og holde et sort tæppe op for sprækkerne mellem rammen og rullegardinet der var trækket ned. Mørklægningen gjaldt alle vindue til højre for maleriet, det betød at kameraet skulle have en lukke tid på 30 sekunder.

Man kan læse om maleriet på wikipedia.

... mærker efter en skrårem ...

brun

strækmarch i tyk sovs

undertrykkelse af brosten og asfalt

pigeøjne i Cadillac

sukkersød kage

sæbevask af lem

Netværk

Dette er et notat fra strejken ved Århus Sporvej i 2006. Jeg synes det er meget sigende for min interesse for netværk.

En vandret streg rundt om Jorden.

Jeg har set en del af en vandret streg der gik rundt om Jorden, stregen var tegnet af Yoko Ono!

Cammille Pissarro

Camille Pissarro har malet mere 1528 oliemalerier, de 1528 malerier er listet op i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings" Volume I, II og III. Jeg har i to måneder arbejdet med at registrere deres data af dem der findes på Commons ved at ajourføre dem både på Commons og Wikidata, i den forbindelse har jeg fundet to malerier der ikke er registreret i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings", nemlig Portræt af maleren Fritz Melbye og Selvportræt Camille Pissarro begge fra  fra 1857 til 1858, de findes begge på Statens Museum for Kunst, men ikke i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings".

Det sidste værk i "Pissarro - Catalogue critique des peintures - Critical Catalogue of Paintings" har nummer 1528 og er også et selvportræt, det er mørkt og dystert, det er måske hans sidste maleri, på den måde symbolsk. Det har titlen Selvportræt med hat.

Listen over værkerne på Commons og wikidata kan ses her.

Portræt af maleren Fritz Melbye

Selvportræt Camille Pissarro

Selvportræt med hat

Vintersolhvervshilsen 2015

Udsigt fra terrassen kl 7:00 20. december 2015

Fotografiet er nok inspireret af mit arbejde med registrering af Camille Pissarros malerier på Commons og wikidata.

Vintersolhverv er i 2015 22. december kl. 05:4.

Virituel udstilling med temat "Sædemanden"

1700-tallet, Sebastiaen Vrancx, Dorflandschaft mit Bauern

1850, Jean-Francois Millet, The Sower

1859, Frederik Vermehren, En sædemand

 1865 Jean-François Millet, The Sower

1875, Camille Pissarro, Sædemnaden og plovmanden

1888, Vincent van Gogh, Sower at Sunset

1888 november, Van Gogh, Sämann bei untergehender Sonne

1888 oktober, Van Gogh, Der Sämann

1888 september, Van Gogh, Der Sämann

1889 Oktober, Van Gogh, Der Sämann (efter Millet)1

1903, Egger-Lienz, Der Sämann

1907, Ivan Grohar, Sejalec

1908, Egger-Lienz, Sämann

1910, L.A. Ring, Sædemanden

1912, Rihard_Jakopič, Sædemanden

1914, H.A. Brendekilde, En sædemand på marken ved Brendekilde Kirke

1941-1945, The Sowers. Thomas Benton

Indtryk fra 14 dage på Island

Island er et fantastisk land at besøge, hvis man kan lide natur og storslåede vidder, vulkaner og varme kilder. 

Færist - dog ikke på vej 1

Et af de første indtryk var at der var færiste selv på hovedvej 1 (ringruten rundt langs kysten om Island), det viser sig at vejen går gennem marker (store arealer hvor får græsser)! Det var overraskende.

Nærbillede af kvan

Kvan i vejsiden

Dernæst syntes at kunne se bjørneklo langs vej med vand i nærheden, det var ikke bjørnekloer, men kvan, hvilket jeg fik bekræftet at et personale på Snæfellsstofa Visitor Centre at Skriðuklaustur, der også fortalte at islændinge brugte plante bl.a. til te og marmelade.

I en næsten gold askelandskab var der pludselig grønt og blåt af lupiner.

Lunder på klippevæg

Den største oplevelse var jagt på fugle især lunderne, vi fandt på egen hånd klippevægge med mange lunder (søpapegøjer), dem kan man bruge lang tid på at iagttage.

Kabeltromler efterladt langt ude i naturen

Et af de mange efterladte huse

En anden overraskelse var at se de mange forladte huse, samt store ting efterladt i natur bl.a. entreprenørmaskiner og mange steder kabeltromler. Dette "affald" ligger øjensynlig efterladt fordi transporten væk er for dyr, og derfor er det billigere at lade det ligge.

Antenne Stykkisholmur

Antenner i ødemarken der skaber forbindelse til omverden

Men Danmark kan lære meget at den måde de på Island har en god infrastruktur, især deres mobiltelefon dækning slår Danmark med flere længde. Selv ude i ødemarken kunne vi få forbindelse med omverdenen, men der var da få steder uden forbindelse.

Min største bekymring er hvordan turismen vil udvikle sig på Island, det ser ud til turisterne er ved at overmande islændingene i antal, som når vi mødte nogen på vejene i den østlige del af landet var det turister. Skal Island bevarer sin charme skal de nok prøve at regulere turiststrømmen til øen.