Viser opslag med etiketten konceptkunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konceptkunst. Vis alle opslag

fredag den 2. april 2010

Brev til mig selv. / Eller samtale med mig selv.

Unge mand (du er jo ikke pensionist endnu) hvad forstand har du på det, ja på kunst?

Nej, jeg har ikke læst kunsthistorie på uni, men har da lov at have mine meninger om, ja om alt, uden at du skal blande dig i det – ikke sandt.

Joh, men har du ikke lidt selvkritik, der var engang en mand der hed Sandemose!

Ja, men han er død.

Joh, men han rører på sig.

Men det er ikke mit bord - jeg har lyst til at give min mening om alt muligt og der i blandt kunst. Btw jeg er lige kommet hjem fra kunstmuseet her i byen, ARoS. Her udstiller man kunstværker, og jeg kan fortælle dig at en stak bolsjer/karameller langt på gulvet i et rektangel på ca. 70 gange 200 cm – og det er kunst. Som jeg skrev i forrige indlæg så er det idéen der gør værket. Idéen her er at vægten af bolsjerne angiver kunstnerens tidligere samlevers vægt inden denne døde af AIDS. Man måtte spise af bolsjerne derved mimer værket, hvordan samleveren langsomt svandt ind. Kunsterens navn er Felix Gonzalez-Torres.

Det kan alle jo lave!

Ja – men de gør det ikke, og de får slet ikke idéen til sådanne værker. Det er netop det der gør det til kunst.

Du taler som du har forstand.

Ja.

onsdag den 31. marts 2010

Hvad er kunst?

Idéen til et værk - er kunsten.

Der er forskel på kunstnere. Der er skabende kunstnere og udførende kunstnere.

En skabende kunstner er en person som får en idé til et kunstværk og måske selv skaber det (hvis han/hun ikke selv udfører det er vedkommende en konceptkunstner). En udførende kunstner er en der udøver kunst, fx maler, komponist, skuespiller eller sanger. Eksempelvis var Piero Manzoni begge dele han fik idéen til ”Lort på dåse”/”Kunstners lort” og udførte også værket i 90 eksemplarer. Hvis jeg i dag gjorde det samme var jeg ikke kunstner men en efteraber der lavede et plagiat.

Jeg fik engang en idé til et stykke politisk kunst som endnu ikke er udført (måske heldigvis). Værket skulle bestå af et antal Coca-Cola-flasker hvori der skulle pisses og derefter skulle de stilles forskellige steder på gågaden. Skulle du have lyst til at være udøvende kunster kan du lave dette stykke konceptkunst.