Farvecirkel kontra lydcirkel

Hvis man laver en lydelig analogi til farvecirklen vil man tydelig kunne høre det store spring fra diskanten til bassen. Forestil dig alle flygelets tangenter sat op i en cirkel, ved et gennemløb hele vejen rundt vil man uden noget problem hører et stort spring mellem diskanten og bassen.




Men man oplever man tilsyneladende ikke et stort spring ved overgangen mellem rød og violet ved en rundgang på farvecirkelen – hvorfor ikke?



Måske kan grunden være at de synlige lys ”kun” spænder over ca. en oktav, fra 405 til 790 THz hvorimod de hørebare tone spænder fra 20 ti 20 000 Hz ca 10 oktaver. En anden grund som nok tæller endnu mere er at når blå og rød blandes violet og hulet over springet i frekvens/bølgelængde er lukket (to farver i hver ende danner ved addition en ny farve der ligger helt ud ved grænsen af det synlige lys).

Farvecirklen

Farvecirklen består af det synlige lys, fra violet til rød, bølgelængde fra 380 til 740 nm. Dette udsnit det elektromagnetiske spektrum er sat ind i en cirkel, hvor det røde lys/farve støder op mod det violette. Det giver i min verden en diskontinuitet – et spring i bølgelængde –




Er der nogen der har en kommentar til dette?