Hvis man laver en lydelig analogi til farvecirklen vil man tydelig kunne høre det store spring fra diskanten til bassen. Forestil dig alle flygelets tangenter sat op i en cirkel, ved et gennemløb hele vejen rundt vil man uden noget problem hører et stort spring mellem diskanten og bassen.
Men man oplever man tilsyneladende ikke et stort spring ved overgangen mellem rød og violet ved en rundgang på farvecirkelen – hvorfor ikke?
Måske kan grunden være at de synlige lys ”kun” spænder over ca. en oktav, fra 405 til 790 THz hvorimod de hørebare tone spænder fra 20 ti 20 000 Hz ca 10 oktaver. En anden grund som nok tæller endnu mere er at når blå og rød blandes violet og hulet over springet i frekvens/bølgelængde er lukket (to farver i hver ende danner ved addition en ny farve der ligger helt ud ved grænsen af det synlige lys).
Farvecirklen består af det synlige lys, fra violet til rød, bølgelængde fra 380 til 740 nm. Dette udsnit det elektromagnetiske spektrum er sat ind i en cirkel, hvor det røde lys/farve støder op mod det violette. Det giver i min verden en diskontinuitet – et spring i bølgelængde –
I den nærmeste fremtid bringes her meddelelser fra DDEF, "Den demografiske evolution facade", første meddelelse er:
"Pariseren spiser bøf ved pølsevognen i hovedgaden."
Jeg er født i Struer, og har været buschauffør i Århus i lidt over 37 år og er nu pensionist.
Min uddannelse som laboratorieteknikker med kemi som speciale, er aldrig blevet brugt. Historien er at jeg startede på universitetet og læste her kemi uden at blive færdig, og endte derfor med at blive laboratorieteknikker på merit.
Mine interesser er alsidige men især kunst, som digtning, fotografi og musiklytning har min bevågenhed. Jeg har blandt andet haft digte i tidsskrifterne "M agsin" og "Hvedekorn", jeg har udstillet fotografier på min arbejdsplads Århus Sporveje (en serie kaldet ”Nuancer i hestepæregult”) og en serie om betalingstoiletter i Århus, inden de blev kommercialiseret, i min fagforening FOA-Århus. Musik udøver jeg ikke, men jeg lytter til alt fra rock, blues, jazz, klassisk og til samtidsmusik - især minimalistisk musik (Terry Riley, Steve Reich, Philip Glass).