mandag den 27. juli 2015

Kjællinghøl-broen

Over Gudenå ved Kjællinghøl findes Danmarks længste bro udført i rundtømmer. Broen har et frit spænd på 35 meter. Sammen med ramperne er den næsten 90 meter lang.

Link til Kjællinghøl på googlemaps.

Artikel på wikipedia Kjællinghøl-broen
Kig gennem broen.

Broen set fra nordsiden af Gudenå.

Broen set fra nordsiden af Gudenå.

onsdag den 10. juni 2015

Tanker om repræsentativt demokrati



Jeg opfatter repræsentativt demokrati lidt anderledes end som det er i dag i Danmark. Folketinget er en ikke reel repræsentation af befolkningen Danmark. Der er mindst tre forhold der gør sig gældende:

1) alderssammensætningen har en slagside med overvægt af ældre
2) kønsfordelingen er skæv med overvægt af mænd
3) uddannelsesniveauet har stor overvægt af akademikere

Er det mon ikke muligt af at lave en mere repræsentativ fordeling i Folketinget der afspejler Danmarks befolkning?
Mit forslag er at valglisterne afspejler befolkningens sammensætning.

ad 1) Alderssammensætningen på valglisten skal være i overensstemmelse med alderssammensætningen i befolkningen, plus/minus en eller anden tolerance.
ad 2) F.eks. kan man stille krav til fordeling af køn på listerne, at den første halvdel af listen skal indeholder 50 % af hver køn.
ad 3) Antallet af akademikere på valglisterne må ikke overstige det dobbelte andel af hvad andelen er i befolkningen.

Desuden burde partilister afskaffes, således kun de personlige stemmer afgøre hvem der er valgt.

søndag den 7. juni 2015

Skitse eller den endelige version, det kan være svært at se forskel.

 På den danske wikipedia har jeg for noget tid siden lavet et op slag om et maleri af Constantin Hansen, Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Til opslaget savnede jeg et godt billede af maleriet, på det eksisterende var der refleksioner i yderkanterne i begge sider. Derfor tog jeg en tur til Frederiksborg Slot for at finder originalen og tage et billede. Men det viste sig at det var umuligt for mig, Billedet er meget stort, 338 × 500 cm, og man kunne ikke komme på afstand af billedet, desuden var de omtalte refleksioner også i maleriet fra nogle vinduer bag fotografens ryg. Jeg måtte forlade Constantin Hansens maleri uden noget brug bart.

Men heldigvis havde ARoS en udstilling, GULD - skatte fra den danske guldalder, Diverse kunstnere, i perioden 18. maj 2013 - 20. oktober 2013, her fandt jeg billedet, dog kun i skitseform, 81 × 124,5 cm. Dette kunne jeg fotografere uden store problemer, det blev så uploadet på Commons som støtte til artiklen.29. maj 2013.

Men 30. december 2014 ser en (vistnok russer) billedet og uploader det begrundelse "size",  da det er i meget større opløsning en den endelige version af maleriet. Problemet ved det er at nu skjuler skitsen fotoet af den endelige version der har refleksioner i siderne.

Link:
Billedet af den endelige version skulle være her, men er skjult indtil den famøse ændring bliver rullet tilbage, men i filhistorikken kan ændringerne ses.
NB. Uploaderen har nu tilbagerullet sin egen ændring.  Og alt er ved det gamle!

Skitsen, mit fotografi, kan ses her, og ovenikøbet med min slåfejl: "Skitse til DEn grundlovgivende Rigsforsamling".

Billeder: 
Mit foto af skitsen

Constantin Hasens endelige version med reflekser i siderne.

onsdag den 20. maj 2015

Fotokunst

På commons er der til tider diskussioner og kunstneriske fotografiers berettigelse på commons. Det er blandt en antagelse blandt nogle, at fotografierne skal kunne bruges som illustrationer på wikipedia, og derfor er det en almindelig opfattelse at fotografierne skal være naturtro og vise verden som den er. Blandt andet har disse to billeder vakt denne diskussion.

Link til Arild Vågens billede på commons

 Diskussionen om dette foto kan ses her

Bluebells ICM, Ashridge Estate, 2015, af
User:Colin / Wikimedia CommonsCC-BY-SA-4.0
Link til Colins billede på Commons

Diskussionen om dette foto kan følges her 

Efter min mening har disse to billeder høj kunstnerisk kvalitet, og har berettigelse på commons selvom de måske ikke kan bruges til at illustrere artikler om specifikke emner. Måske kan de bruges til at beskrive følelser med.

lørdag den 16. maj 2015

Triptykon

Brænding mod kysten, 1884/1885, Skagens Museum

Af en eller anden grund har jeg været betaget af triptykon, og i dag fandt jeg et jeg ikke kendte Michael Anchers Brænding mod kysten fra 1884/1885.

Billedet er sammensat af tre dele der hver især  næsten har målene fra det gyldne snit, målene er venstre side : 84,2 x 51,9 cm - midten: 84,2 x 139,6 cm - højre side: 84,2 x 51,9 cm. Idet 84,2/51,9= 1,622... og  139,6/84,2=1,658... og det gyldne snit har et forhold der er lig 1,618..., er fejlene mindre end 0,2% og 2,5%.

Maleriet kan ses her i større format, desuden er der andre informationer: commons.wikimedia.org

tirsdag den 28. april 2015

Sincere ≠ oprigtig

Der har i den seneste tid været flere udsendelser på radio27syv om redigeringer på Wikipedia.

Fokus kom hurtigt på Jesper Winge Leisner, da denne side er blevet redigeret flere gange af en bruger der kaldte sig Sincere. Mistanken var nærliggende at tro at Sincere er brugernavn for Jesper Winge Leisner, da Sincere redigerer emner der vedrører hans produktion og sig selv plus familien positivt, men nedgører Jon Stephensen i flere redigeringer.

Først kastede Torben Sangil noget lys over sagen i en af udsendelserne i rækken Wiki-værkstedet, derefter kommer der to opfølgende udsendelser i ak-radio24syv.

Direkte link til udsendelserne.

Wiki-værkstedet uge 16, 2015


 I sidste udsendelse fra ak-radio24syv om Sincere afsløres næsten den rygende pistol, og med stor sandsynlighed er synderen Jesper Winge Leisner, der nedgør sine modstandere/fjender og roser sine venner.

Heldigvis er wikipedia således indrettet at man kan se hvem der har skrevet hvad og hvornår, netop dette "fældede" synderen. Ved at kæde Sincere's redigeringerne sammen med Jesper Winge Leisners facebook opdateringer, peger den rygende pistol på "Jesper Wiki Leisner".

Tag og lyt til udsendelserne og bliv meget klogere.



mandag den 20. april 2015

Carl Bloch: "Fra et romersk osteria"

Fra et romersk osteria
1866, Statens Museum for Kunst



Carl Bloch malede dette maleri i 1866, det er inspireret af et maleri af Wilhelm Marstrand Italiensk Osteriscene. Pige der byder den indtrædende Velkommen fra 1848.

Italiensk Osteriscene. Pige der byder den indtrædende Velkommen
1848. Ny Carlsberg Glyptotek
"Fra et romersk osteria" blev bestilt af købmand Moritz G. Melchior, ønskede et maleri, der lignede Marstrands  italiensk osteriscene.
I baggrunden af Fra et romersk osteria, ses Melchior der taler med to af sine venner og med ryggen til beskueren ses Carl Bloch. Blochs maleri er testamentarisk gave til Statens Museum for Kunst fra M.G. Melchior i 1935.

 "Fra et romersk osteria" er et af mange billeder der er med fri licens fra Statens Museum for Kunst, de såkaldte highlights. Det blev oploadet på Commons 25. april 2012 og er i april 2015 kåret som et Featured picture via en udvælgelsesproces.

Kilder
Artworks - Carl Bloch: In a Roman Osteria, 1866: Statens Museum for Kunst

onsdag den 7. januar 2015

Edvard Munchs malerier af "Skriget"

Til min overraskelse finder jeg et billede som siges at være kimen til "Skriget".

Maleriet er malet i 1892 i Nice under et besøg hos den norske maler Christian Skredsvig. Maleriet hedder Fortvivlelse eller Syg stemning ved solnedgang. Fortvivlelse og findes på Thielska galleriet i Stockholm.

At jeg finder dette billede skyldtes at jeg arbejdede på at forbedre artiklen om Skriget på den danske wikipedia.

lørdag den 6. december 2014

Alt drejer sig om Turner

J.M.W. Turner var en maler der levede fra 1775 til 1851. Hans værker er meget eftertragtet, 3. december 2014 kom et af de i alt 12 værker, Rome, From Mount Aventine, der er/var i privat eje på auktion Sotheby's auktioner i London og blev solgt for 280 millioner kr. Prisen skyldtes nok at det var et Turner maleri, men så sandelig også at dets tilstand var som om det lige kom fra Turners staffeli.

Denne historie måtte jeg altså viderebringe på den danske wikipedia, tjek linket her


Rome, From Mount Aventine, 1835

Under arbejdet med  artiklen søgte jeg efter billeder af maleriet, her fandt jeg jpg-filer først på størrelsen 962 × 707 pixels, derefter et bedre på 1.292 × 945 pixels og endelig dagen efter et kvalitets billede på 2.000 × 1.471 pixel. Alle tre kan ses her. Sidstnævnte kvalitets billede håber jeg bliver et featured pictureCommons.

Overskriften er sikkert inspireret af The Byrds : Turn! Turn! Turn!

Efterskrift  Billedet blev ikke til et featured picture på Commons. Link til afgørelsen.

lørdag den 18. oktober 2014

27. oktober 2014 er 100 årsdag for Dylan Thomas



I den anledning bringer jeg et af mine ældre digte:


morgenkirurgi


efter en nat
i Dylan Thomas’s whiskyflaske
får solen
rummet til at eksplodere
det smerter i øjnene
som Dalis barberkniv