Omtale af "rrrr" af Robert Henningsson

"rrrr" er en samling lyddigte udgivet på en gammeldags LP bestående af 46 lyddigte, dog også tilgængelig som digitallyd.

Hvad er meningen med en sådan udgivelse?

Det vil nogen sikkert spørge. Værket har en klar forbindelse tilbage til "Ursonate" af KurtSchwitters, der blev til mellem 1923 og 1932.

citat fra "Ursonate": 

Dedesnn nnrrrrr,                                                  (E)                           
                         Ii Ee,                                   
                                mpiff tillff toooo,
 Dedesnn nn rrrrr,    
      desnn nn rrrrr         
           nn nn rrrrr         
                nn rrrrr                         
                           Iiiii                              
                              Eeeee                                   
                                  m                                   
                                 mpe                                   
                                 mpff                                   
                                 mpiffte                                   
                                 mpiff tilll                                  
                                 mpiff tillff                                   
                                 mpiff tillff toooo, 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo, 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo, tillll 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo,tillll,Jüü-Kaa?llll,Jüü-Kaa? 

Kurt Schwitters var dadaistisk kunstner. Dadaister lavede værker der ingen mening havde, meningsløse værker. Robert Henningsson har også lavet 46 digte der er meningsløse, (samlingen kalder han "rrrr", fire af de fem rrrrr Schwitters bruger i "Ursonate") men de er dog fornøjelige at lytte til. Hvad gør sådanne meningsløse lyddigte fornøjelige at lytte til? Rytmen i fremføringen og stemmeføringen gør digtene til musikalsk oplevelse, dertil kommer de underlige "ord" eller ordsammensætninger, som får en til at trække smilebåndet. For eksempel i "Alberti Lex"  hører man bla. orderne bum, gug, perk, bam, bum, pludselig blive afbrudt af noget der kunne være navne på politikere og derefter det arabisk kampråb Intifada, Intifada, Intifada, gug, gug.... Så måske er der lidt mening i meningsløsheden.

Er det hele så fejlfri eller kunne det være gjort bedre? Når man vælger at udgive det på LP, kunne man godt have gjort det færdigt, og lagt alle tekster på digtene med som indlæg, så man kunne følge med vrøvleteksterne, i stedet for kun en håndfuld tekster. Og dertil kommer at jeg mangler en signering af værket på LP's label, værket er markeret med nummerering på label, men det sidste mangler.

Men ellers er det noget jeg vil lytte til en gang imellem ligesom Halfdan E & Martin G: "Smarte pletter mellemfingrene".