Stepping Mølle malet af Jens Peter Johansen ca 1970, han udvandrede til USA, og har malet møllen efter hukommelse. Maleriet blev foræret til mine forældre, som købte Stepping Mølle ca. 1963/64. Maleriet er nu i min varetægt, men er begyndt at få skader oliemalingen skaller af nogle steder.
Jeg er født i Struer, og har været buschauffør i Århus i lidt over 37 år og er nu pensionist.
Min uddannelse som laboratorieteknikker med kemi som speciale, er aldrig blevet brugt. Historien er at jeg startede på universitetet og læste her kemi uden at blive færdig, og endte derfor med at blive laboratorieteknikker på merit.
Mine interesser er alsidige men især kunst, som digtning, fotografi og musiklytning har min bevågenhed. Jeg har blandt andet haft digte i tidsskrifterne "M agsin" og "Hvedekorn", jeg har udstillet fotografier på min arbejdsplads Århus Sporveje (en serie kaldet ”Nuancer i hestepæregult”) og en serie om betalingstoiletter i Århus, inden de blev kommercialiseret, i min fagforening FOA-Århus. Musik udøver jeg ikke, men jeg lytter til alt fra rock, blues, jazz, klassisk og til samtidsmusik - især minimalistisk musik (Terry Riley, Steve Reich, Philip Glass).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar