Graciøs græs, men hvad hedder græsset?

Brændvidde 50 mm, blænde 11, ISO 200, 1/640 sekund

Brændvidde 50 mm, blænde 11, ISO 200, 1/800 sekund

Spørgsmålet om græsarten gælder græsset med de mange fine frø som dominer er begge billeder.

udsnit, her kan detaljer bedre ses

oprettning af persketiv ... er det et must?

 Foto stort set som skudt, der korrigeret for linsefejl og justeret på hue, kontrast og farvemætning. Data brændvidde 17 mm, blænde 13, 1/320 sekund, ISO 200.

Her er perspektivet korrigeret på ovenstående foto, hvad der næsten er et must på Commons.

Testskud med vidvinkelzoom, Canon EF 17-40 mm f/4 L USM

Linsen er venligst udlånt af Gert Medom. 

Kommentarer til resultatet er meget velkommen. 

Til foto af arkitektur mangler jeg ofte en vidvinkel, tidligere har min løsning været at strikke flere billeder sammen når jeg brugte min elskede 50 mm linse, ved hjælp af ptgui panoramaprogram. Men med fullframe kamera er dette ikke længere nødvendigt.

Hvidbalance er indstillet manuelt med gråkort, og ens indstilling på alle tre billeder. Men med vekslende skydække og sol, er der en smule forskel på de tre billeder.

 foto 1
1/125 sekund, f/8, 31 mm

 foto 2
1/125 sekund, f/8,  38 mm

foto 3
1/125 sekund, f/8,  34 mm

 foto 4
1/160 sekund, f/9, 35 mm
rettet op på perspektivet

Aftenstemning ved Skjoldhøj Kirke

Ved lidt af en tilfældighed kommer jeg forbi Skjoldhøj Kirke med en solnedgang reflekteret i vinduerne. Skynder mig hjem efter et kamera og kommer i allersidste øjeblik, dette billede er resultatet. Bare 15 til 30 minutter før havde det været endnu mere udpræget med reflekserne i vinduerne.

Et nyt for søg den 14. juni 2013, himlen var dog ikke så rød som ved forrige.

Frank Gehrys værk i Aarhus

Det er nok ikke mange bekendt at arkitekt Frank Gehrys har haft den kunstneriske ledelse ved ændringen af den gamle portnerbolig til Kommunehospitalet, nu Aarhus Sygehus - Nørrebrogade. Den gamle portnerbolig er blevet forvandlet til en åben konstruktion, bygget på gamle mure, det sprænger alle rammer for vanetænkning.  Læs mere her.

 Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

  Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

ARoS den 29. maj 2013

Ved ARoS bygges der ... Stærkstrøm!

 Ikke den brølende kronhjort, men Kronhjort af Adolf Mackeprang. Fra Director's Choice 7-9-13 på ARoS.

Fototur til Slåensø

Billeder fra en dejlig fototur med Ole Birkholm. Ved at klikke på billederne kan du se dem i større opløsning.

På vej til Slåensø mødte vi blandt andet nogle heste og nogle rapsmarker.

Hestehoved

Raps i sol

Slåensø set fra vest (billedet findes her i 20.000 pixels bredde)

 

Det spirer i skovbunden

 Sportsfisker på Slåensø

 Giraffen

Trærod

 Trekanter

 Væltet fyrretræ

 

Ellipse

"Pendulum music" af Steve Reich

"Pendulum music" findes i mange versioner, mest kendt er måske Sonic Youth's version. I denne version er stykket modificeret til optiske thereminer og lommelygter. Oprindelige er stykket skrevet for fire mikrofoner og forstærker/højttaler.

Volvobus anno 1950 på kakler

Volvobus anno 1950 på kakler ved en rutebilstation i Spanien (feriefoto fra 2006).

Akser og points de vue i Århus

En monumentalakse (eller bare en akse) er en byplanmæssig sigtelinje, hvormed elementer i en by forbindes, således at de for iagttageren kommer til at udgøre en helhed. Nogle akser går fra et monument eller monumental bygningsværk til et andet element, mens andre er symmetriakser, som elementerne spejles i. Enkelte akser går gennem mange elementer.

Champs-Elyse med Axe historique i Paris er sandsynligvis verdens bedst kendte akse. Baron Haussmann var manden der ændrede Paris med store brede boulevarder, bl.a. med den bagtanke bedre at kunne styre pøbelen og holde optøjer nede (eksempelvis med kanoner og militærkoloner).

Fotograf: Ib Rasmussen
Amalienborg-aksen set fra Marmorkirken.

Fotograf: Quistnix
Amalienborg-aksen set fra Operaen på Holmen.

Amalienborg-aksen i København der forbinder Marmorkirken, Amalienborg, Amaliehaven og Operaen på Holmen er sikkert Danmarks mest kendte akse.
.
Point de vue (fransk:  udsigtspunkt) er inden for arkitektur og havekunst en skulptur eller bygning, der danner blikfang for enden af en akse.

Århus

Jette Tikøbs Plads (point-de-vue med Domkirken som blikfang)

Århus Domkirkes spir ligger på af aksen der løber midt gennem Jette Tikøbs Plads (hvilket er navnet på vejen/boulevarden), her set fra østsiden af Z-huset, der endnu ikke er færdigbygget.

Molsgade (Mejlborg som point-de-vue)

Spiret på Mejlborg set gennem Molsgade, en asymmetrisk akse (måske er det ikke et tilsigtet eksempel på en akse).

 Østbanetorvet

Østbanetorvet indeholder også en akse, hvilket dog er svær at se pga. af træerne, bag træerne ligger den gamle stationsbygning på Østbanen symmetrisk omkring aksen ligesom torvet er symmetrisk om aksen.

 Risskov Skole set fra Skovagervej ved Højtoftevej i oktober 2003

Risskov Skole set fra Skovagervej ved Højtoftevej i oktober 2012

   Risskov Skole set fra Skovagervej ved Solbakken i oktober 2003

 Risskov Skole set fra Skovagervej ved Solbakken i oktober 2012

Som man kan fornemme vokser lindetræer i rundkørslen for enden af Skovagervej, og kommer dermed til at spærre for udsigten til Risskov Skole og dermed bliver aksen fra Skovagervej gennem tårnet/spiret på Risskov Skole skjult, hvilket er et tab. Dette gjorde jeg i 2003 Aarhus kommune opmærksom på, de svarede at træer ville blive tyndet ud, men det er ikke sket tværtimod er udsynet til skolen blevet forringet betydeligt. Efter min mening bør træerne fældes og erstattes med meget lavt bevoksning eller få mindre træer sat symmetrisk om aksen dog så de ikke spærrer for udsigten.

 

Åbyhøj Kirke set fra Kresten Kolds Vej

Bemærk at der er ingen postkasser ved skel, beboerne på Kresten Kolds Vej har fået dispensation af postvæsnet til ikke at flytte postkasser til skel, med den begrundelse at det ville skæmme udsigten til kirken. Dette kunne Aarhus kommune lære lidt af og plante mindre træer i rundkørslen ved Risskov Skole, således at man kan se skolens tårn fra Skovagervej når man bevæge sig mod skolen ad Skovagervej.

 Sankt Pauls kirke set fra Bruunsgade ved Jægergårdsgade

 

 Udsigt fra Sankt Pauls kirke mod Rådhuset

Sankt Pauls kirke er opført 1884—87 på en grund skænket af etatsråd M.P. Bruun efter tegninger af V.Th. Walther. Kirken er lagt for enden af den langsomt stigende M.P. Bruunsgade, hvor den nordvendte fronts to tårne med pyramidespir fungerer som point-de-vue. Korets tilbygninger, der rummer kordegnekontor (før 1960 ligkapel) og sakristi, er tilføjet 1904—05 efter tegninger af A.J. Müllertz, der havde været konduktør ved kirkens opførelse. 1978 er ved arkitekterne Inger og Johannes Exner rejst en tilbygning til apsiden. 

 Sankt Lukas kirken set fra Baunes Plads gennem Stadion Allé.

 View fra Ingerslev Boulevard ad Stadion Allé mod stadion.

Udsigt fra Friheden mod Sankt Lukas kirken gennem alléen med stynede kastanjetræer.

 Stadionbygningen for enden af aksen.

Stadion Allé set fra Sankt Lukas kirke.
Foto: RhinoMind,  Commons Licens: CC-BY-SA-3.0

Stadion Allé er anlagt som en retlinet allé - en akse mellem de to monumentale, nyklassicistiske bygninger - Sankt Lukas kirke og stadions hovedbygning, således at alleens midterlinie træffer henholdsvis kirkens tårn og midten af Aarhus stadions hovedbygning. Samtidig er Stadion Allé symmetriakse for de tilgrænsende karreer og gader. 

Stadion Allé er et resultat af en bevidst byplanlægning. Stadion Allé er anlagt i perioden 1919-23, som en snorlige akse med en allé af kastanietræer.kilde

Fra det træomkransede gaderum er der mod nord udsigt til Sankt Lukas kirkes tårn, mens Aarhus stadions monumentale indgangsparti og Marselisborg Skov lukker rummet mod syd.

I det første afsnit fra Ingerslevs Boulevard til Johan Baunes Plads danner karrebebyggelsen et intenst, bymæssigt rum. 

Andet afsnit fra Marselis Boulevard til Skovbrynet består af villaer fra 1930'erne, med stynede kastanietræer i plantet i en allé.

Tredje afsnit fra Skovbrynet til Aarhus stadion er omkranset af høje træer. Foran Aarhus stadion er der udsigt til stadions monumentale indgangsparti.

Stadion Allé er et fint eksempel på nyklassicismens aksefaste byplanlægning, og det bør prioriteres højt at sikre alléen i en visuel sammenhæng.kilde