lørdag den 29. marts 2014

Arkitektonisk perle rives ned


Aarhus Byråd har bestemt at garageanlægget Gustav Holmsvej (i daglig tale kaldet "GH") skal rives ned, dette uagtet at sagkundskaben mener, at buerne over værkstedet skulle bevares, men desværre har man "glemt" at frede dem. 

Som jeg ser sagen handler den om grådighed, Aarhus Byråd havde set muligheden for at tjene store penge ved at sælge området til byggegrunde for boliger med mere. Men så kom finanskrisen, og ingen ønskede mere at blæse i den bristede boligboble. Derfor ligger området stadig uudnyttet hen, men nu har man bestemt at bygningerne skal nedrives, formentlig for at byggemodne området for at fremme salget.

Uanset man kunne tjene penge på området ved salg, var det en i mine og mange andres øjne en helt forkert beslutning at flytte garageanlægget til to nye anlæg. Anlægget på Bryggervej (Bryggervej blev den nye adresse efter klager over støj fra beboer på Gustav Holmsvej, her var der udkørsel fra anlægget, denne blev spærret og en støjvold bygget langs Gustav Holmsvej og udkørsel flyttet til Bryggervej) var godt og meget anvendelig og fungerede upåklageligt.

Men hvad gør man ikke for penge.

link: pdf-fil på  kulturarv.dk nederst side 19

link til lokalplan 928 side 15 hvor det siges at buerne bør bevares


Loklaplan 928 siger i § 10 at buerne ikke må nedrives så måske er der håb, men jeg har hørt at det hele skal rives ned da man har glemt fredningen af buerne desuden skulle nedrivning af bygninger omkring buerne vanskeliggøre bevaring af buerne. Men hvad der er op og ned er svært at få has på.

§ 10.
Bevaringsværdig konstruktion
Stk. 1.
Tre spærbuer, delområde XII som vist på lokalplankort 1, er et kulturhistorisk spor og skal derfor bevares.
Spærbuerne må ikke rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune.
Stk. 2.
Spærbuerne kan genanvendes til et rekreativt anlæg. Der må etableres konstruktioner, overdækninger og faciliteter til idræts-, fritids-og kulturformål samt til rekreativ brug og ophold for beboere i og udenfor for lokalplanområdet. Disse konstruktioner kam være ophængt i buerne, være placeret ovenpå eller på arealet under buerne.






fredag den 28. marts 2014

Stepping Mølle

Stepping Mølle malet af Jens Peter Johansen ca 1970, han udvandrede til USA, og har malet møllen efter hukommelse. Maleriet blev foræret til mine forældre, som købte Stepping Mølle ca. 1963/64. Maleriet er nu i min varetægt, men er begyndt at få skader oliemalingen skaller af nogle steder.

onsdag den 5. marts 2014

Århus Domkirke

 © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Trappe op i tårnet"
  © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Århus Å og domkirkespiret"
  © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Århus Å og domkirkespiret" 
  © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Den Danske GradMåling Præcisionsnivellement i den østlige ende af Aarhus Domkirke"
dette er nok ukendt for de fleste
  © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Udsigt fra domkirketårnet" 
udsigten på en diset marts dag i 2014
 © Villy Fink Isaksen, License CC-BY-SA-3.0
"Termometer"
En grim plet på Århus Domkirke

torsdag den 27. februar 2014

Fidusmaleri



Efter at have læst: "Kært barn har mange navne - Trivialkunst, fiduskunst. folkelig kunst, kitsch" af Inger-Lise Kolstrup, i "Skrifter for Kunsthistorie, PASSEPARTOUT" nr.5 3.årgang, juni 1995, side 55-68

Konkluderer jeg: at den historiske oprindelse af fidusmaleriet begynder ved indflytningen land til by, hvor de nye byboerne ønsker sig motiver som de velhavende byboer har, nemlig guldalderens landskabsmalerier, de minder dem deres hjemegn. Det tager foretagsomme op og masseproducerer litografier og olietryk, der ligner guldalderens landskabsmalerier. Københavnerne købte disse billeder omkring 1900 [kilde Den Dansk Ordbog] i gaden ved navnet Trommesalen, deraf kommer navnet trommesalsmalerier og senere blev de kaldt fiduskunst eller trivialkunst.

I 1970'erne er fidusmaleriet tårefyldt, der produceres store mængder af grædende børn. 


Skovsø af O. Simony Jensen

tirsdag den 25. februar 2014

Transformatortårn i Balle ved Balle Tværvej og Findalsvej, mellem Odder og Solbjerg.

Transformatortårn med indgående og udgående ledninger, hvilket i dag er et sjældent syn.

onsdag den 29. januar 2014

Omtale af "rrrr" af Robert Henningsson



"rrrr" er en samling lyddigte udgivet på en gammeldags LP bestående af 46 lyddigte, dog også tilgængelig som digitallyd.
Hvad er meningen med en sådan udgivelse?
Det vil nogen sikkert spørge. Værket har en klar forbindelse tilbage til "Ursonate" af KurtSchwitters, der blev til mellem 1923 og 1932.
citat fra "Ursonate": 

Dedesnn nnrrrrr,                                                  (E)                           
                         Ii Ee,                                   
                                mpiff tillff toooo,
 Dedesnn nn rrrrr,    
      desnn nn rrrrr         
           nn nn rrrrr         
                nn rrrrr                         
                           Iiiii                              
                              Eeeee                                   
                                  m                                   
                                 mpe                                   
                                 mpff                                   
                                 mpiffte                                   
                                 mpiff tilll                                  
                                 mpiff tillff                                   
                                 mpiff tillff toooo, 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo, 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo, tillll 
Dedesnn nn rrrrr, Ii Ee, mpiff tillff toooo,tillll,Jüü-Kaa?llll,Jüü-Kaa? 

Kurt Schwitters var dadaistisk kunstner. Dadaister lavede værker der ingen mening havde, meningsløse værker. Robert Henningsson har også lavet 46 digte der er meningsløse, (samlingen kalder han "rrrr", fire af de fem rrrrr Schwitters bruger i "Ursonate") men de er dog fornøjelige at lytte til. Hvad gør sådanne meningsløse lyddigte fornøjelige at lytte til? Rytmen i fremføringen og stemmeføringen gør digtene til musikalsk oplevelse, dertil kommer de underlige "ord" eller ordsammensætninger, som får en til at trække smilebåndet. For eksempel i "Alberti Lex"  hører man bla. orderne bum, gug, perk, bam, bum, pludselig blive afbrudt af noget der kunne være navne på politikere og derefter det arabisk kampråb Intifada, Intifada, Intifada, gug, gug.... Så måske er der lidt mening i meningsløsheden.

Er det hele så fejlfri eller kunne det være gjort bedre? Når man vælger at udgive det på LP, kunne man godt have gjort det færdigt, og lagt alle tekster på digtene med som indlæg, så man kunne følge med vrøvleteksterne, i stedet for kun en håndfuld tekster. Og dertil kommer at jeg mangler en signering af værket på LP's label, værket er markeret med nummerering på label, men det sidste mangler.

Men ellers er det noget jeg vil lytte til en gang imellem ligesom Halfdan E & Martin G: "Smarte pletter mellemfingrene".


tirsdag den 21. januar 2014

da da Hugo Ball

da da
da da da
Da Da da da
DA da da ad ad AD

DA

da da DAD da

Hugo Ball performer i Cabaret Voltaire i 1916
Hugo Ball lyddigt "Karawane"

lørdag den 28. december 2013

skjortefabrikken

Fra den indvendige gård på skjortefabrikken, Angli,, nu en del af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Læg mærke til pigen i venstre side.